Det startede lidt langsomt. Jeg husker at vi var på 2-6 i 1. sæt, hvor Amager startede med at blokere og forsvare godt. Til cirka midt i sættet var det ret lige. Derefter ændrede kampen sig drastisk. Vi havde et par vellykkede udskiftninger, og måske var det med til at sparke os i gang.

Vi fik ro på spillet, fik presset Amager til at lave fejl og spillede selv stabilt med en flyvende Voss, der fordelte bolden godt og præcist.

Det betød at Amager endte med at tabe 1. sæt ret klart, og så gik luften fuldstændig ud af dem. I 2. sæt var vi meget stabile, men det var altså også en noget modløs modstander i både forsvar og angreb. 25-9 blev cifrene, og vi kunne i hvert fald komme i tanke om tre Hvidovre-servefejl blandt de 9 Amager-point.

3. sæt blev det tætteste, men spændende var det nu ikke ligefrem. En serie på 4-5 bolde gjorde at Amager kom på 20-23, men så stoppede de selv stimen ved at lade en høj forsvarsbold falde i gulvet. Bjørn, som havde endnu en god angrebskamp, slog den sidste bold ned.